JYLLAND PÅ TVÆRS
BESKRIVELSER TIL KORT 3

 
 
25. Øster Lem Hede
Et af Danmarks største og bedst bevarede områder med jernaldermarker. På heden ses volde omkring markerne og mod syd mindre terrasser fra dyrkning i jernalderen.

26.
Dejbjerg Hede    Dejbjerg Hede
på ca. 127 ha er fredet i 1952 og 1972. I hedens vestlige del findes en gruppe på 25 oldtidshøje, hvorfra der er en storslået udsigt over det vestjyske landskab.

27. Dejbjerg Plantage
Omkring 1900 købte Det Danske Hedeselskab ca. 400 ha hedejord, som blev tilplantet i 1903-15 af fanger fra Gedhus-lejren. Yderligere områder blev tilkøbt omkring 2. verdenskrig. Mindesten for Dalgas rejst i 1897 på et udsigtspunkt ved Ringkøbingvej. Afmærkede vandreture i den sydlige del af plantagen.

28.
Dejbjerg Jernalder    Dejbjerg Jernalder
Rekonstrueret jernaldermiljø med to gårde, marker, enge, overdrev, skov og offermose. Hovedattraktionen i udstillingen er den rekonstruerede Dejbjergvogn, et af Danmarks mest berømte oldtidsfund.

29.
Bundsbæk Mølle    Bundsbæk Mølle
er opført omkring 1640 – en af Vestjyllands få bevarede vandmøller med smedje og bageri. Skiftende udstillinger og mulighed for en kop kaffe og en kringle i møllestuerne.

30.
Sporet i Bjørnemosen    Sporet ved Bundsbæk Mølle
ved Bundsbæk. Følg naturstien gennem Bjørnemosen til det genopførte rakkerhus.
I Dejbjerg-området lå i 1800-tallet en af Vestjyllands største rakkerkolonier. Bjørnemosen var tilholdssted for de laveste i datidens samfund.

32. Brejning Krat
Et af Jyllands smukkeste egekrat med bl.a. orkideen sværdskovlilje. Ca. 2 km sti i de ca. 45 ha fredede, private arealer.

<< TILBAGE

Udskriv denne side