JYLLAND PÅ TVÆRS
BESKRIVELSER TIL KORT 16

 
 
100. Bygholm Sø og Jættestue
Bygholm Sø er dannet ved en opstemning af Bygholm Å i 1920 til produktion af elektricitet. Ved sydvestenden af Bygholm Sø ligger jættestuen Grønhøj.

101. Bygholm Park
gennemstrømmes af Bygholm Å og er i dag bypark med kunstige søer, plæner og gamle træer. Bygholm var en vigtig brik i byens middelalder og opførtes i begyndelsen af 1300-årene. På borgbanken har der ligget flere store teglstensbygninger.
 

102. Nørrestrand
er en ferskvandssø, 3 km lang og 400-500 m bred. Der er stier og information i det fredede område ved søen. Nørrestrand er en del af Horsens Fjord, og er forbundet med fjorden gennem det smalle Stensballe Sund. Nørrestrand var salt, indtil man i 1915 byggede sluser i Sundbroen.

103. Industrimuseet
i Horsens er et kultur-historisk specialmuseum. Museets arbejdsområde omfatter arbejder-, hånd-værker- og industrikulturen efter 1850. Nimbusmuseet holder til i Industrimuseet.

104. Horsens Museum
er et kulturhistorisk museum med bl.a. genstande fra den rige borger-kultur i 1600-1800-tallet. Hertil kommer en stor samling af Horsens sølv og en fin lertøjssamling samt udstilling om Vitus Bering, som i 1728 opdagede, at Asien og Amerika er adskilte kontinenter.

105. Horsens Kunstmuseum
rummer dansk kunst fra ca. 1825 til i dag, maleri, skulptur, tegning og grafik. Hovedvægten er lagt på det 20. århundrede, og 1980’ernes moderne kunst er fornemt repræsenteret.

106. Boller Slot
var tidligere en herregård – kendt fra midten af 1300-tallet. Grevskabet blev ophævet i 1920 og jorden blev efterhånden udstykket til husmandsbrug. Der er nu alderdomshjem i slottet, men der er adgang til parken med en havebotanisk samling.

107. Glud Museum
fra 1912 er et frilandsmuseum med 14 bygninger fra Bjerre Herred – bl.a. Danmarks ældste daterede stuehus fra 1662. Alle huse er fuldt udstyret med indbo.

108. Ejer Baunehøj
er en af Danmarks højeste, naturlige punkter på 171 m. På toppen står et 13 meter højt tårn fra 1924 til minde om genforeningen med Sønderjylland efter 1. verdenskrig. Udsigten fra toppen er storslået, og man kan i klart vejr se helt til Samsø og Lillebæltsbroen.

109. Yding Forte
var drivvej for kvæget fra Yding By over bymarken til Yding Skov øst for byen. Vejle Amt og borgere i Yding har genåbnet forten, som nu kan anvendes som sti til skoven.

132. Fårbjerg
i 79 m byder på en fantastisk udsigt over Skanderborg Sø til bl.a. Skanderborg Slotskirke. I horisonten mod vest ses Danmarks højeste punkter ved Ejer Baunehøj og Yding Skovhøj.

<< TILBAGE

Udskriv denne side