JYLLAND PÅ TVÆRS
BESKRIVELSER TIL KORT 1 OG 2

 
 
1. Nr. Lyngvig Fyr og Naturudstilling
Nr. Lyngvig fyr er det yngste fyr ved vestkysten – opført i 1906. Der er en 3 km lang vandrerute i det næsten 300 ha fredede område ved fyret. Der er en naturudstilling ved fyret.

2. Fiskeriets Hus/Vestkystakvariet
Et samtidsmuseum der skildrer fiskeriet før, nu og i fremtiden. Der er udstilling med bl.a. redningsvæsen, fiskeauktion, slusebyggeri og kystsikring. Desuden forefindes et akvarium med fisk fra Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.

3. Troldbjerg
Signalmast ud for Fiskeriets Hus i Hvide Sande. Masten blev i perioden 1937-1989 brugt til at vise fiskerne vandstandsforholdene i indsejlingen. I slutningen af 2. verdenskrig byggede tyskerne 2 bunkers på Troldbjerg – en observationspost og et opholdssted for mandskabet. Troldbjerg er meget handicapvenligt.

4. Ringkøbing Museum
Kulturhistorisk bymuseum med faste udstillinger og særudstillinger, guidede byvandringer og ture i landskabet.

5. Abelines Gård
Natur og kultur omkring en 125 år gl. strandfogedgård på Holmsland Klit. Se hvordan strandfogeden boede samt de gamle håndværk ravslibning, garnbinding, uldspinding og -kartning, børstebinding, knipling og pileflet m.m.

6. Tipperne og Værnengene
Det store, fredede område med Værnhytterne, primitive jagthytter på Store Mjøl, Lille Mjøl og Grønbjerg er et af Danmarks vigtigste yngle- og rastelokaliteter for vandfugle. Der er fugle at se hele året.
Skjern-Egvad Museum arrangerer guidede ture.
Tipperreservatet er åbent for publikum søndag formiddage.

7.
Fahl Kro    Fahl Kro
fra 1856, hvor kaffen serveres i de velbevarede, hyggelige krostuer. I kroens tilbygninger er der indrettet udstillinger om natur og kultur i nærområdet.

8.
Bork Vikingehavn    Bork Vikingehavn
Maritimt vikingetidsmiljø, levendegjort på baggrund af arkæologiske fund fra museets område. Vikingeskibene ligger i havnen eller står i nausten. I vikingegården kan man opleve stemningen omkring langilden. Biograf, udstilling og museumsbutik. Her kan også købes billetter til fisketure med fiskejollen »Laurids Fahl«.

9.
 
Gåsemandens Gård    Gåsemandens Gård
Oprindeligt hedelandbrug fra midten af 1800-tallet – nænsomt restaureret, som gården kunne have set ud omkring 1930. Udstilling om gården og gåsens historie. Maskinudstilling i laden og dyrehold med gæs, høns og kaniner. I det hyggelige landkøkken serveres kaffen på »Madam Blå«.

10. Bork Havn
– et hyggeligt fiskerleje, hvor den oprindelige lille fiskerihavn fra 60-erne er bevaret med stor lystbådehavn og børnevenlig badestrand nord for havnen. Syd for havnen ligger et stort og meget attraktivt område for windsurfere.

23. Stauning Batteri
blev etableret af tyskerne under 2. verdenskrig, som en del af Atlantvolden. Anlægget er i sin arkitektur identisk med f.eks. anlæggene i Normandiet, og der var installeret 4 stk. 19,6 cm kanoner fra 1. verdenskrig.

<< TILBAGE

Udskriv denne side